Udkradsning og omfugning af facaden er kun en lille del af arbejdet. Korrekt facadevedligehold og sikring af at du får mest mulig ud af dine penge, kræver en grundig forundersøgelse.

Lad Hydro Chemies teknikere udføre en gennemgang af din facade og give dig en pris på, hvilke udbedringer, der skal til og hvad koster. Med vores viden om, hvordan fugtproblemer opstår / løses og vores mere end 45 års erfaring som murefirma, har vi de optimale forudsætninger for, at hjælpe dig sikkert i mål.

Forundersøgelserne, der ligger til grund for vores anbefaling til udbedring af facaden, omfatter følgende.

Udkradsning og omfugning fra 598 kr. inkl. moms pr. m2.

Den rigtige fugemørtel

Anvendes der en for stærk fugemørtel, vil den nye fuge blive skubbet ud, i takt med at murværket arbejder. Resultatet er ofte omfattende stenskader, da den hårde fuge, der er på vej ud, knækker kanterne af murstene.

Anvendes der en for svag fugemørtel holder fugerne ikke.

Udefra kommende påvirkninger

Huse tæt på havet er særligt udsatte, da havgusen bringer store mængder salt med sig. Saltene påvirker visse mørteltyper så voldsomt, at deres levetid er reduceret til få år.

Murværk udsat for ammoniak fra dyrhold, bringer nogle helt særlige udfordringer med sig. De salte murværket allerede indeholder, skal håndteres og fremtidige belastninger skal minimeres mest muligt.

Opstigende grundfugt

Der transporteres forskellige mængder salte og mineraler med den opstigende grundfugt, afhængige af jordbunden. Det giver nogle særlige udfordringer på ældre huse, hvor der kan være ophobet store mængder uønsket salte og mineraler i murværket.

Anvendes der en forkert mørtel i sådan et tilfælde, presses salte og mineralerne ud i murstene med afskalninger til følge. Udbedringerne af sådanne skader, skæmmer ofte huset og medføre unødvendige omkostninger.

Udskiftning af overligger med nye eller fabriksfremstillet overligger lavet med de eks. facadesten?

Ofte udskiftes de gamle overligger over vinduerne pga. rustskader ved samme lejlighed, som facaden fuges om.

Som noget særligt, kan vi tage de eksisterende facadesten ud og få udført nye overligger af dem. Løsningen betyder, at de nye overliggere ikke skæmmer facaden, som det ellers ofte er tilfældet.

Nye murbinder

Murbinderne er dem, der binder formuren og bagmuren sammen og dermed giver huset stabilitet. Indtil 1984 blev der brugt varmeforzinkede murbindere, herefter blev det lovkrav, at de skulle være rustfrie.

Erfaring har vist, at mange af de varmeforzinkede murbinder allerede er rustet over, med manglende stabilitet til følge. Skaderne kan vise sig som revner i huset eller i værste fald falder facaden ned.

Udtagning af sten i facaden pletvis til kontrol af binder, er en naturlig del af forundersøgelserne, inden der fuges om. Nye murbindere kan naturligvis sættes i uden nedtagning af facaden.

Nedfalden mørtel i hulmuren

Er almindelig forekommende i huse muret uden hulmursisolering

Den nedfaldende mørtel giver en kuldebro og kan dermed medføre fugtproblemer indvendigt. Hvis de ikke allerede eksisterer, træder de med næsten 100% sikkerhed frem, når der udføres hulmursisolering.

Når facaden skal fuges, om kan den nedfaldende mørtel med fordel fjernes, da fugerne alligevel skal fornyes.

Kontrol af den opbukkede murpap i hulmuren

Fugtsikringen i ældre huse er så godt som altid udført i tjærepap, som har en tendens til at tørre ud og blive skør med revner til følge.

Udbedringen af denne type skader kan med fordel udføres nu.

Tilbud

Et tilbud koster aldrig noget, men det gør forundersøgelserne.

Forundersøgelserne udføres efter forbrugt tid og materialer. Undersøgelse af en enkelt gavl koster typisk omkring 3000 kr. inkl. moms, mens et helt parcelhus typisk koster omkring 6500 inkl. moms.